Fysiske rammer

Neurocenter Østerskoven ligger i de smukke omgivelser ved Hobro, lige midt i naturen. Her på Afdelingen for Medfødt Hjerneskade gør vi alt for, at her skal være trygt, hyggeligt og hjemligt.

Vores hus er indrettet i små, overskuelige lejligheder, så du kan få ro og tryghed i hverdagen. Vi har fire boligafsnit – tre med fire lejligheder og ét med tre. Hver gang har sit eget fælleskøkken. 

Du har selvfølgelig også adgang til vores fællesområder, hvor der er plads til både afslapning og socialt samvær. Her finder du bl.a. velindrettede opholdsrum, træningsfaciliteter, professionelt udstyr og de hjælpemidler, du har brug for.

Vores udendørsarealer er designet, så de er nemme at bruge – også hvis du har en funktionsnedsættelse. Og fordi vi ligger midt i en skov, har du rigtigt gode muligheder for at komme ud og opleve naturen. Vi arrangerer ofte sanseture og andre udendørsaktiviteter, så du kan nyde årstidernes skiften fra første parket og få rigeligt frisk luft.

Særligt til fagprofessionelle

Læs mere fagligt detaljeret om afdelingen på tilbudsportalen.dk.

Se også Ydelser, matchning og takster, hvor vi har samlet materiale, som er henvendt til fagprofessionelle.



Opdateret