Personalet
Et tværfagligt team, der støtter dig
På Neurocenter Østerskoven er det faglige niveau højt, og vi arbejder sammen på tværs af faggrupper for at sikre, at du får den bedst mulige støtte og de bedste rammer for din hverdag. Vores team planlægger og justerer løbende dine mål med i samarbejde med dig og dine pårørende og med udgangspunkt i den kommunale bestilling, så du får en meningsfuld og udviklende hverdag.
Vi har en bred vifte af specialister, der bidrager med hver deres faglighed:
Ergoterapeuter støtter dig i at klare dagligdagen så selvstændigt som muligt. De arbejder med, hvordan du bedst kan bruge din krop og dine ressourcer i forskellige aktiviteter.
Fysioterapeuter fokuserer på din krops bevægelser, muskler, led og nervesystem. De arbejder på at optimere din funktion og bevægelighed, så du kan bevæge dig bedst muligt i din hverdag.
Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere har ansvar for din pleje og sundhed, men arbejder også med rehabilitering og koordinerer dit forløb på tværs af sundhedssystemet.
Socialpædagoger støtter dig i din udvikling – både fysisk, psykisk og socialt. De hjælper med at skabe en struktureret og tryg hverdag, hvor der er fokus på trivsel og selvstændighed.
Derudover har vi adgang til specialister inden for neuropsykologi, logopædi, kommunikation, musikterapi og specialundervisning. Hvis du har brug for støtte fra dem, bliver de en del af dit forløb, så vi sammen finder de løsninger, der passer bedst til dig.
Særligt til fagprofessionelle
Læs mere fagligt detaljeret om afdelingen på tilbudsportalen.dk.
Se også Ydelser, matchning og takster, hvor vi har samlet materiale, som er henvendt til fagprofessionelle.
Opdateret