Samarbejdet med pårørende

Hos Neurocenter Østerskoven ser vi pårørende som en vigtig ressource i rehabiliteringen. Vi ved, hvor meget det betyder for borgernes trivsel og udvikling, at betydningsfulde personer omkring dem er en del af processen og støtter op om hverdagen.

Hvor meget pårørende skal involveres, afhænger af den enkelte borgers ønsker. Samarbejde og videregivelse af oplysninger aftales altid med borgeren, så det matcher den enkeltes behov.

Besøg og overnatning

Pårørende er altid velkomne til at komme på besøg, og de kan også overnatte i borgerens lejlighed efter aftale. Pårørende er også velkomne til at overvære træning og andre aktiviteter, hvis det aftales på forhånd.

Hvis du og dine pårørende gerne vil besøge os, inden du evt. flytter ind, er det også muligt. Det skal dog godkendes af handlekommunen først. Når der er grønt lys, kan I kontakte os, så finder vi en tid, der passer.

Samarbejde med fagfolk

Vi samarbejder også meget gerne med andre fagpersoner – fx i forbindelse med overlevering, hvis en borger flytter videre til et andet tilbud, eller hvis der er behov for faglig sparring.


Opdateret