Boliger og fællesarealer

Neurocenter Østerskoven er delt op i flere små enheder, hvor nogle boliger er indrettet som små træningslejligheder.
Desuden er der 3 selvstændige og større træningslejligheder med direkte adgang udefra.

Vi tilstræber, at du bliver indskrevet i en bolig, der matcher de fysiske, kognitive og sociale behov. Vi laver miljøer efter alder og funktionsevne, og vi prioriterer, at personer i samme aldersgruppe kommer til at bo og træne sammen i det omfang det er muligt.

Disse miljøer har karakter af små bofællesskaber med egne spisegrupper.

Boligerne

Boligerne har eget bad, og de fleste har egen vaskemaskine/tørretumbler.

Nogle af boligerne har små træningskøkkener. Alternativt hertil ligger boligen på en gang med fælles køkkenalrum.

Der kan skiftes bolig undervejs i forløbet, fx i takt med at du udvikler færdigheder og har behov for et mere målrettet træningsmiljø, der tilgodeser dine ændrede behov.

 

Små bomiljøer

Vi forsøger at tilbyde den bolig, der passer bedst til de behov, du har på indskrivningstidspunktet Vi laver miljøer efter alder og funktionsevne, og vi prioriterer, at personer i samme aldersgruppe kommer til at bo og træne sammen i det omfang det er muligt.

Disse miljøer har karakter af små bofællesskaber med egne spisegrupper.

 

Fællesarealer

Der er flere fællesarealer med køkken og stue eller køkken-alrum med TV.

Opdateret