Ungdomsuddannelsen indledes oftest med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Her afdækkes den unges ønsker og behov i forhold til uddannelsen. UU-vejleder færdiggør herefter, i samarbejde med den unge og eventuelt pårørende samt NCØ, den individuelle uddannelsesplan.
Planen justeres løbende efter aftale med UU-vejleder.
Uddannelsesplanen har to dele. Den første er en almen dannende del, der retter sig mod den unges, personlige og sociale udvikling. Formålet er blandt andet at styrke den unges selvværd, identitet og kompetencer i samspil med andre. Den anden del af uddannelsesplanen er en mere fagligt orienteret, specifik og målrettet del.
STU’en støtter således udviklingen af den unges interesser, evner og særlige færdigheder.